verb Imp
erfar
verb indikativ presens
erfarer
verb indikativ preteritum
erfarte

erfare (verb)

  • (verb) vásihit
    Men jenta hadde opplevd dette så ofte, ante hun visste hvordan det er.
    Muhto nieida lei vásihan dán nu dávjá, ahte diđii movt lea.
  • (lære å kjenne) (verb) dovddiidit
    Jeg har erfart lydene i naturen i nordområdene.
    Mun lean dovddiidan davviguovllu luonddu jienaide.
verb Imp
erfar
verb indikativ presens
erfarer
verb indikativ preteritum
erfarte
erfare Oza buot hámiid teavsttain →
  • erfare verb infinitiv

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

erfare lea vejolaččat dán sáni hápmi:

erfare Oza buot hámiid teavsttain →
  • erfare verb infinitiv