føre (subst.)

føre Oza buot hámiid teavsttain →
  • føre subst. Neu flt. ubestemt
  • føre subst. Neu ent. ubestemt

verb Imp
før
verb indikativ presens
fører
verb indikativ preteritum
førte

føre (verb)

verb Imp
før
verb indikativ presens
fører
verb indikativ preteritum
førte
føre Oza buot hámiid teavsttain →
  • føre verb infinitiv

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

føre lea vejolaččat dán sáni hápmi:

føre Oza buot hámiid teavsttain →
  • føre subst. Neu flt. ubestemt
  • føre subst. Neu ent. ubestemt
føre Oza buot hámiid teavsttain →
  • føre verb infinitiv