falle (verb)

• (om bevegelse) (verb) gahččat
• (stupe framover, ufrivillig) (verb) snuhkormastit; (verb) snugormastit

  Mannen falt fra båten i vannet.

  Dievdu snugormasttii fatnasis čáhcái.

• (falle overende) (verb) fierralit; (verb) ravgat
• (pga av manglende kraft eller stivhet) (verb) šloanccehit

  Potetkålen er mørknet og falt mot jorda.

  Buđetgálat leat čáhpodan ja šloanccehan eatnamii.