flokk (subst.)
- 1. (om mennesker) (subst.) joavku
 - 
            2.
            
    
    
    
        
        
    
        
            (om fugler og mennesker)
        
        
    
    
        
    
    
    
    
    
    
        
    
   
   
    
    
    
    
        
            
                
                
                    (subst.) doahkki
    
    
        
        
        
        
            
- Der er fuglene og snart lander flokken.
 - Do oidnojit lottit ja fargga doahkki seaivu.
 
 - 
            3.
            
    
    
    
        
        
    
        
            (om fugler og insekter)
        
        
    
    
        
    
    
    
    
    
    
        
    
   
   
    
    
    
    
        
            
                
                
                    (subst.) moahti
    
    
        
        
        
        
            
- Mange har sett flokker med snøspurv fly mellom husene.
 - Ollugat leat oaidnán állatmođiid girdimin dáluid gaskkas.
 
 - 4. (reinflokk) (subst.) eallu
 - 5. (liten reinflokk) (subst.) čora
 
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
flokk lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- flokk Oza buot hámiid teavsttain →
 - 
                
- flokk subst. Msc sg. ubestemt
 
 - flokke Oza buot hámiid teavsttain →
 - 
                
- flokke verb Imp
 
 
 Davvisámegiella
                                        
                                    
 Norsk
                                        
                                    
 Suomi
                                        
                                    
 English