verb Imp
forman
verb indikativ presens
formaner
verb indikativ preteritum
formante

formane (verb)

verb Imp
forman
verb indikativ presens
formaner
verb indikativ preteritum
formante
formane Oza buot hámiid teavsttain →
  • formane verb infinitiv


form (subst.)

  • 1. (subst.) hápmi
    Den har en merkelig form.
    Das lea ártegis hápmi.
  • 2. (subst.) málle
    Jeg følger den formen som mor har lært meg.
    Čuovun málle man eadni lea munnje oahpahan.
  • 3. (fysisk tilstand) (subst.) foarbma
    Ellers er hunden i god form.
    Beana lea muđui buori foarpmas.
form Oza buot hámiid teavsttain →
  • form subst. Msc flt. Nynorsk Def

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

formane lea vejolaččat dán sáni hápmi:

form Oza buot hámiid teavsttain →
  • form subst. Msc flt. Nynorsk Def
formane Oza buot hámiid teavsttain →
  • formane verb infinitiv