verb Imp
gjeld
verb indikativ presens
gjelder
verb indikativ preteritum
gjaldt

gjelde (verb)

  • 1. (berøre) (verb) guoskat; (verb) gustot
    Vedtak om reintall som er gjort i tråd med 1978-loven, vil gjelde inntil det foreligger nye vedtak om reintall.
    Boazologu mearrádusat mat leat dahkkon 1978-lága olis, gustojit dassážii go ođđa boazologu mearrádusat dahkkojit.
  • 2. (kastrere) (verb) gáldet
  • 3. (gjelde rein) (verb) gáldet
verb Imp
gjeld
verb indikativ presens
gjelder
verb indikativ preteritum
gjaldt
gjelde Oza buot hámiid teavsttain →
  • gjelde verb infinitiv

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

gjelde lea vejolaččat dán sáni hápmi:

gjelde Oza buot hámiid teavsttain →
  • gjelde verb infinitiv