greie (subst.)
greie (verb)
-
(om fysiske eller mentale forutsetninger)
(verb) nákcet;
(verb) nagadit
- Greier jeg å jobbe med eksamen?
- Nagodan go mun eksámeniin bargat?
-
(utholdenhet)
(verb) veadjit
- Jeg gjør det så lenge jeg greier.
- Mun barggan dan nu guhká go veaján.
-
(om hår)
(verb) čohkut
- Husk å greie håret før du går til skolen.
- Muitte fal čohkut vuovttaid ovdal go manat skuvlii.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
greie lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- grei Oza buot hámiid teavsttain →
-
- grei adj. Pos flt. Def
- grei adj. Pos flt. ubestemt
- grei adj. Pos ent. Def
- greie Oza buot hámiid teavsttain →
-
- greie subst. Fem ent. ubestemt
- greie Oza buot hámiid teavsttain →
-
- greie verb infinitiv