verb Imp
hold
verb indikativ presens
holder
verb indikativ preteritum
holdt

holde (verb)

  • 1. (ha grep om; la innta en viss stilling) (verb) doallat
    Mor holder barnet sitt i fanget.
    Eadni doallá máná askkis.
    Jeg holdt far om halsen og hikstet.
    Mun dollejin áhči čeabeha birra ja hahkken.
  • 2. (holde litt) (verb) dollestit
    Jenta holdt om halsen på far.
    Nieida dollestii áhči čeabeha birra.
  • 3. (framføre, arrangere) (verb) doallat
    Mii holder kurs for ungdom og barn.
    Mii doallat kurssaid nuoraide ja mánáide.
  • 4. (abonnere) (verb) doallat
  • 5. (opprettholde; holde ved) (verb) doalahit
    Per prøver å holde hunden i ro.
    Biera geahččala doalahit beatnaga jaska.
  • 6. (holde på med å gjøre noe) Bruk aktio essiv
    Iŋgá holder på å sy kofte.
    Iŋgá lea goarrume gávtti.
  • 7. (holde bryllup eller selskap) (verb) heajastaddat; (verb) heajastallat
  • 8. (holde igjen) (verb) doalahallat
    En ung mann klarte ikke å holde seg og pissa på taksiholdeplassen.
    Nuorra dievdu ii nagodan doalahallat ja guččai dáksevuordinbáikkis.
  • 9. (holde på noe) (verb) doaladit
verb Imp
hold
verb indikativ presens
holder
verb indikativ preteritum
holdt
holde Oza buot hámiid teavsttain →
  • holde verb infinitiv

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

holde lea vejolaččat dán sáni hápmi:

holde Oza buot hámiid teavsttain →
  • holde verb infinitiv