verb Imp
putt
verb indikativ presens
putter
verb indikativ preteritum
puttet

putte (verb)

  • (verb) coggat
  • (putte eller stikke inn fort) (verb) coggalit
    Jovnna setter seg ved ovnen og putter et par vedstykker i ilden.
    Jovnna čohkkeda ommana gurrii ja coggala dollii moadde muora.
    Jovnna stikker handa i lomma og dro opp mobilen.
    Jovnna coggalii gieđa lummii ja rohttestii mobiilla bajás.
  • (kle på seg fort) (verb) coggalit; (verb) nahkehit
    Bare noen eldre reindriftskvinner kler på seg kofta når de kommer til bygda.
    Dušše soames badjeáhkut vel coggalit gávtti go bohtet márkanii.
verb Imp
putt
verb indikativ presens
putter
verb indikativ preteritum
puttet
putte Oza buot hámiid teavsttain →
  • putte verb infinitiv

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

putte lea vejolaččat dán sáni hápmi:

putte Oza buot hámiid teavsttain →
  • Putte subst. egennavn
putte Oza buot hámiid teavsttain →
  • putte verb infinitiv