riste (verb)
-
(transitiv: banke el. riste snø, støv av noe)
(verb) savdnjit;
(verb) savdnjilit
- Mor rister klærne.
- Eadni savdnjá biktasiid.
- (intransitivː skjelve) (verb) darrat
-
(riste på, f.eks. hodet)
(verb) šluvgit;
(verb) bárdit
- Jenta ler og rister på hodet.
- Nieida boagusta ja šluvgá oaivvi.
- Jeg svarte med nikking eller jeg ristet på hodet.
- Vástidin nivkkuhemiin dahje bárden oaivvi.
- (finriste sennegras) (verb) dállet
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
riste lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- rise Oza buot hámiid teavsttain →
-
- rise verb indikativ preteritum
- rise verb perf.partisipp Ex/V adj. Pos flt. Def
- rise verb perf.partisipp Ex/V adj. Pos flt. ubestemt
- rise verb perf.partisipp Ex/V adj. Pos ent. Def
- riste Oza buot hámiid teavsttain →
-
- riste verb infinitiv