verb Imp
se
verb indikativ presens
ser
verb indikativ preteritum

se (verb)

  • (oppfatte med øyet) (verb) oaidnit
    Iŋgá og Mihkkal ser en rev i bjørkeskogen.
    Iŋgá ja Mihkkal oaidniba riebana soahkemeahcis.
  • (rette blikket mot; se på) (verb) geahččat
    Før i tiden så barn på barne-tv klokka seks.
    Ovdalis áiggi mánát gehčče mánáid-tv diibmu guđas.
    Alle ser på meg.
    Buohkat gehččet munnje.
  • (stirre) (verb) gaivát
  • (titte) (verb) guovlat
    Gutten ser på meg.
    Bárdni guovlá munnje.
  • (å være seende) (subst.) oaidni
    Elle lot som om hun ikke så.
    Elle ii dahkan oaidnin ge.
verb Imp
se
verb indikativ presens
ser
verb indikativ preteritum
se Oza buot hámiid teavsttain →
  • se verb Imp
  • se verb infinitiv


se (interj.)

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

se lea vejolaččat dán sáni hápmi:

se Oza buot hámiid teavsttain →
  • se verb Imp
  • se verb infinitiv