slå (verb)

• (transitiv: gi slag) (verb) časkit
• (transitiv: slå sammen) časkit oktii
• (transitiv: gi slag flere ganger) (verb) huškut
• (transitiv: beseire) (verb) časkit
• (transitiv: slå med redskap) (verb) dearpat

  Hjertet mitt slår hardt som om noen slår med slegge.

  Mus váibmu julká dego muhtin dearppašii šluppohiin.

• (transitiv: slå, jule, banke) (verb) cábmit

  Vi må slå sennagresset mot spikerfjøl, slik at det blir mykt.

  Gámasuinniid ferte cábmit spihkárfielluin, vai dipmet.

• (transitiv: klappe, daske) (verb) speažžut

  Folk lo og klappet i hendene.

  Olbmot boagustedje ja spežžo gieđaid.

• (transitiv: gi slag en gang) (verb) huškkastit
• (intransitivː om hjerteslag) (verb) ravkit

  Hjertet slår i brystet.

  Váibmu ravká rattis.

• (intransitivː om harde hjerteslag) (verb) julkit

  Hjertet mitt slår hardt som om noen slår med slegge.

  Mus váibmu julká dego muhtin dearppašii šluppohiin.

• (transitiv: slå el. hamre svært høylytt) (verb) meaidit
• (transitiv: slå ut en gang) (verb) šávget
• (transitiv: slå ut store mengder) (verb) šávgut
• (transitiv: slå så det smeller) (verb) roaškut

slå (subst.)

• (subst.) smartá