verb Imp
sov
verb indikativ presens
sover
verb indikativ preteritum
sov

sove (verb)

  • 1. (verb) oađđit
    Jentene sover på loftet.
    Nieiddat ođđet lovttas.
  • 2. (tornesamisk dialekt) (verb) nohkkat
    Jentene sover på loftet.
    Nieiddat nohkket lovttas.
  • 3. (blunde) (verb) nohkastit
    Jeg vil sove litt før middag.
    Háliidan nohkastit ovdal mállásiid.
  • 4. (sove godt) (verb) oađašit
    Mannen sov på kirkegården etter å ha vært på fest.
    Almmái lei girkogárddis oađašeamen maŋŋel go lei leamaš feasttas.
  • 5. (sove lenge og vel) (verb) oađástallat (verb) oađđáladdat
    Jeg hadde tenkt å sove lenge den morgenen, men du vekket meg.
    Ledjen jurddašan oađđáladdat duon iđida, muhto don boktet mu.
  • 6. (ville sove) (verb) oađestuvvat
    Joavnna ville bare sove i skoletimen.
    Joavnna lei oađestuvvamin skuvladiimmus.
  • 7. (overnatte) (verb) ijastallat
    Vi kan sove i goahti.
    Mii sáhttit ijastallat goađis.
  • 8. (dovne bort) (verb) čerggiidit
    Foten min sover.
    Mu juolgi lea čerggiidan.
verb Imp
sov
verb indikativ presens
sover
verb indikativ preteritum
sov
sove Oza buot hámiid teavsttain →
  • sove verb infinitiv

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

sove lea vejolaččat dán sáni hápmi:

sove Oza buot hámiid teavsttain →
  • sove verb infinitiv