tid (subst.)
-
(subst.) áigi
- Hun visste ikke hvordan hun skulle få tiden til å gå.
- Son ii diehtán mo galggai fidnet áiggi gollat.
- Bestill billetter i god tid.
- Diŋgo bileahtaid buori áiggis
-
(ta tid)
(verb) ádjánit
- Jeg håper at arbeidet ikke tar for lang tid.
- Doaivvun bargu ii ádján menddo guhká.
- (ha tid til) (verb) astat
- (gi seg tid til) (verb) stađđat
-
(i tide)
(adverb) áiggil
- Hvis hun kommer i tide, så tar jeg henne med når jeg kommer til dere.
- Jos son boahtá áiggil, de válddán su mielde go boađán din lusa.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
tid lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- tid Oza buot hámiid teavsttain →
-
- tid subst. Fem ent. ubestemt