čohkket (verb)
-
(verb) samle
- Lea dehálaš čohkket boazodoallotearpmaid, dan bále go ain gávdnojit boazosámit geat máhttet dáid.
- Det er viktig å samle reindriftstermer mens det fremdeles fins reindriftssamer som kan dem.
- (verb) montere
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
čohkket lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- čohkat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- čohkat verb transitiv imperativ 2.p.flt.
- čohkkedit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- čohkkedit verb intransitiv imperativ nektingsform
- čohkkedit verb intransitiv imperativ 2.p.ent.
- čohkkedit verb intransitiv indikativ presens nektingsform
- čohkkehit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- čohkkehit verb transitiv imperativ nektingsform
- čohkkehit verb transitiv imperativ 2.p.ent.
- čohkkehit verb transitiv indikativ presens nektingsform
- čohkket Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- čohkket verb transitiv
- čohkket verb transitiv infinitiv
- čohkket verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- čohkket verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.