čugget (verb)
- (en gang, med spiss gjenstand) (verb) stikke
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
čugget lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- čugget Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- čugget verb transitiv
- čugget verb transitiv infinitiv
- čugget verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- čugget verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.