attr. čuvgesvarat (olmmoš)
ent. nominativ čuvgesvarat  →
ent. akkusativ čuvgesvaraga
ent. genitiv čuvgesvaraga
ent. illativ čuvgesvaragii
ent. lokativ čuvgesvaragis
ent. komitativ čuvgesvaragiin
essiv čuvgesvaragin
flt. nominativ (olbmot leat) čuvgesvaragat
flt. akkusativ čuvgesvaragiid
flt. genitiv čuvgesvaragiid
flt. illativ čuvgesvaragiidda
flt. lokativ čuvgesvaragiin
flt. komitativ čuvgesvaragiiguin
Eanet sojahanhámit →

čuvgesvarat (adj.)

  • (om mennesker) (adj.) lys
    Ánte lei čuvgesvarat ja hirbmat stuoris.
    Ánte var lys og veldig stor.
attr. čuvgesvarat (olmmoš)
ent. nominativ čuvgesvarat  →
ent. akkusativ čuvgesvaraga
ent. genitiv čuvgesvaraga
ent. illativ čuvgesvaragii
ent. lokativ čuvgesvaragis
ent. komitativ čuvgesvaragiin
essiv čuvgesvaragin
flt. nominativ (olbmot leat) čuvgesvaragat
flt. akkusativ čuvgesvaragiid
flt. genitiv čuvgesvaragiid
flt. illativ čuvgesvaragiidda
flt. lokativ čuvgesvaragiin
flt. komitativ čuvgesvaragiiguin
Eanet sojahanhámit →
čuvgesvarat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • čuvgesvarat adj. attr.
  • čuvgesvarat adj. ent. nominativ

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

čuvgesvarat lea vejolaččat dán sáni hápmi:

Der/t
  • avledning: -t adj. attr.
  • avledning: -t adj. ent. nominativ
varat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • varat subst. ent. nominativ
varra Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • varra subst.
  • varra subst. flt. nominativ
  • varra subst. ent. akkusativ poss. 2.p.ent.
  • varra subst. ent. genitiv poss. 2.p.ent.
čuovgat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • čuovgat adj.
čuvgesvarat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • čuvgesvarat adj. attr.
  • čuvgesvarat adj. ent. nominativ
čuvgesvarra Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • čuvgesvarra subst. flt. nominativ
  • čuvgesvarra subst. ent. akkusativ poss. 2.p.ent.
  • čuvgesvarra subst. ent. genitiv poss. 2.p.ent.