šlivget (verb)
-
(en gang)
(verb) slenge
- Nieida šlivgii lávkka láhttái.
- Jenta slengte veska på golvet.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
šlivget lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- šlivget Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- šlivget verb transitiv
- šlivget verb transitiv infinitiv
- šlivget verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- šlivget verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.