presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) beasan bessen
2.p.ent. (don) beasat besset
3.p.ent. (son) beassá beasai
1.p.tot. (moai) besse beasaime
2.p.tot. (doai) beassabeahtti beasaide
3.p.tot. (soai) beassaba beasaiga
1.p.flt. (mii) beassat beasaimet
2.p.flt. (dii) beassabehtet beasaidet
3.p.flt. (sii) besset besse
presens nektingsform
(odne in) beasa
preteritum nektingsform
(ikte in) beassan
perf.partisipp
(lean) beassan
imperativ 2.p.ent.
(til en) beasa
imperativ 2.p.tot.
(til to) beassi
imperativ 2.p.flt.
(til flere) besset
(til flere) beasset
Eanet sojahanhámit →

beassat (verb)

  • (verb) fritas
    Son beasai militearabálvalusas.
    Han ble fritatt fra militærtjenesten.
  • slippe inn; komme til
    In beassan lahka ge uvssa.
    Jeg kom meg ikke i nærheten av døra engang.
  • få anledning til
    Ja dál beassá bárdni sihkastit bivastaga ja bosihastit.
    Og nå får gutten tørke svetten og puste ut.
presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) beasan bessen
2.p.ent. (don) beasat besset
3.p.ent. (son) beassá beasai
1.p.tot. (moai) besse beasaime
2.p.tot. (doai) beassabeahtti beasaide
3.p.tot. (soai) beassaba beasaiga
1.p.flt. (mii) beassat beasaimet
2.p.flt. (dii) beassabehtet beasaidet
3.p.flt. (sii) besset besse
presens nektingsform
(odne in) beasa
preteritum nektingsform
(ikte in) beassan
perf.partisipp
(lean) beassan
imperativ 2.p.ent.
(til en) beasa
imperativ 2.p.tot.
(til to) beassi
imperativ 2.p.flt.
(til flere) besset
(til flere) beasset
Eanet sojahanhámit →
beassat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • beassat verb intransitiv infinitiv
  • beassat verb intransitiv indikativ presens 1.p.flt.

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

beassat lea vejolaččat dán sáni hápmi:

beassadit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • beassadit verb transitiv imperativ nektingsform
  • beassadit verb transitiv imperativ 2.p.ent.
  • beassadit verb transitiv indikativ presens nektingsform
beassat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • beassat verb intransitiv infinitiv
  • beassat verb intransitiv indikativ presens 1.p.flt.