beassat (verb)
-
(verb) fritas
- Son beasai militearabálvalusas.
- Han ble fritatt fra militærtjenesten.
-
slippe inn;
komme til
- In beassan lahka ge uvssa.
- Jeg kom meg ikke i nærheten av døra engang.
-
få anledning til
- Ja dál beassá bárdni sihkastit bivastaga ja bosihastit.
- Og nå får gutten tørke svetten og puste ut.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
beassat lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- beassadit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- beassadit verb transitiv imperativ nektingsform
- beassadit verb transitiv imperativ 2.p.ent.
- beassadit verb transitiv indikativ presens nektingsform
- beassat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- beassat verb intransitiv infinitiv
- beassat verb intransitiv indikativ presens 1.p.flt.