cegget (verb)
-
(en gang)
reise opp
- Son ceggii sabehiid seainni vuostá.
- Han stilte skiene mot veggen.
- (stifte, grunnlegge) (verb) opprette
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
cegget lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- cegget Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- cegget verb transitiv
- cegget verb transitiv infinitiv
- cegget verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- cegget verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform