dagahit (verb)
-
(verb) forårsake
- Son dagahii iežas dohko.
- Han kom seg dit.
- Lágat leat dagahan sidjiide dákkáraš váttisvuođaid.
- Lovene har forårsaket slike vanskeligheter for dem.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
dagahit lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- dagahit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- dagahit verb transitiv infinitiv
- dagahit verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- dagahit verb transitiv indikativ presens 3.p.flt.
- dagahit verb transitiv indikativ preteritum 2.p.ent.
- dahkat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- dahkat verb transitiv
- Der/h
-
- avledning: -h verb transitiv infinitiv
- avledning: -h verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- avledning: -h verb transitiv indikativ presens 3.p.flt.
- avledning: -h verb transitiv indikativ preteritum 2.p.ent.