presens (odne) preteritum (ikte) kondisjonalis
(mun) diggedan diggedin diggedivččen
(don) diggedat diggedit diggedivččet
(son) diggeda diggedii diggedivččii
(moai) diggedetne diggedeimme diggedivččiime
(doai) diggedeahppi diggedeidde diggedivččiide
(soai) diggedeaba diggedeigga diggedivččiiga
(mii) diggedat
(mii) diggedit
diggedeimmet diggedivččiimet
(dii) diggedehpet diggedeiddet diggedivččiidet
(sii) diggedit diggededje diggedivčče
presens nektingsform
(odne in) digget
preteritum nektingsform
(ikte in) diggedan
kondisjonalis nektingsform
(in) diggedivčče
perf.partisipp
(lean) diggedan
imperativ 2.p.ent.
(til en) digget
imperativ 2.p.tot.
(til to) diggedeahkki
imperativ 2.p.flt.
(til flere) diggedehket
Eanet sojahanhámit →

diggedit (verb)

presens (odne) preteritum (ikte) kondisjonalis
(mun) diggedan diggedin diggedivččen
(don) diggedat diggedit diggedivččet
(son) diggeda diggedii diggedivččii
(moai) diggedetne diggedeimme diggedivččiime
(doai) diggedeahppi diggedeidde diggedivččiide
(soai) diggedeaba diggedeigga diggedivččiiga
(mii) diggedat
(mii) diggedit
diggedeimmet diggedivččiimet
(dii) diggedehpet diggedeiddet diggedivččiidet
(sii) diggedit diggededje diggedivčče
presens nektingsform
(odne in) digget
preteritum nektingsform
(ikte in) diggedan
kondisjonalis nektingsform
(in) diggedivčče
perf.partisipp
(lean) diggedan
imperativ 2.p.ent.
(til en) digget
imperativ 2.p.tot.
(til to) diggedeahkki
imperativ 2.p.flt.
(til flere) diggedehket
Eanet sojahanhámit →
diggedit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • diggedit verb intransitiv infinitiv
  • diggedit verb intransitiv indikativ presens 1.p.flt.
  • diggedit verb intransitiv indikativ presens 3.p.flt.
  • diggedit verb intransitiv indikativ preteritum 2.p.ent.

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

diggedit lea vejolaččat dán sáni hápmi:

Der/d
  • avledning: -d verb infinitiv
  • avledning: -d verb indikativ presens 1.p.flt.
  • avledning: -d verb indikativ presens 3.p.flt.
  • avledning: -d verb indikativ preteritum 2.p.ent.
diggedit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • diggedit verb intransitiv infinitiv
  • diggedit verb intransitiv indikativ presens 1.p.flt.
  • diggedit verb intransitiv indikativ presens 3.p.flt.
  • diggedit verb intransitiv indikativ preteritum 2.p.ent.
digget Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • digget verb transitiv