dohkkehit (verb)
-
(verb) godta;
(verb) akseptere;
(verb) bifalle;
(verb) knesette
- Mii eat galgga givssideami dohkkehit.
- Vi skal ikke godta mobbing.
-
(verb) godkjenne
- Dalle sáhttá guovllustivra dohkkehit ahte dan sadjái nammaduvvo dárkkistanlávdegoddi.
- Da kan områdestyret godkjenne at det i stedet oppnevnes et revisorutvalg.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
dohkkehit lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/h
-
- avledning: -h verb infinitiv
- avledning: -h verb indikativ presens 1.p.flt.
- avledning: -h verb indikativ presens 3.p.flt.
- avledning: -h verb indikativ preteritum 2.p.ent.
- dohkkehit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- dohkkehit verb transitiv infinitiv
- dohkkehit verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- dohkkehit verb transitiv indikativ presens 3.p.flt.
- dohkkehit verb transitiv indikativ preteritum 2.p.ent.
- dohkket Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- dohkket verb intransitiv