dollet (verb)
- (verb) gripe; ta et tak
- (få til å stoppe) (verb) stanse
- (verb) konfiskere
-
(dra til et sted)
(verb) dra
- Guđa mánu geahčen oažžu dollet Olmmáivággái.
- Om seks måneder får hun dra til Manndalen.
- (tornesamisk) lage bål
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
dollet lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- doallat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- doallat verb transitiv imperativ 2.p.flt.
- doallat verb transitiv indikativ presens 3.p.flt.
- doallat verb transitiv indikativ preteritum 2.p.ent.
- dollehit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- dollehit verb transitiv imperativ nektingsform
- dollehit verb transitiv imperativ 2.p.ent.
- dollehit verb transitiv indikativ presens nektingsform
- dollet Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- dollet verb transitiv
- dollet verb transitiv infinitiv
- dollet verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- dollet verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.