feret (verb)
-
(verb) oppleve
- Dat lea máŋgga láhkai feren.
- Han har vært ute for mye rart.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
feret lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- feret Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- feret verb intransitiv
- feret verb intransitiv infinitiv
- feret verb intransitiv indikativ presens 1.p.flt.
- feret verb intransitiv indikativ presens 2.p.ent.