gillet (verb)
-
(verb) orke
- In gillen guhká surfet go lei nu jalla lossat beassat čiekŋalassii.
- Jeg orket ikke å surfe lenge fordi det var så innmari tungt å komme seg på dypet.
- In gille šat diggot.
- Jeg gidder ikke å krangle mer.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
gillet lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- giellat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- giellat verb transitiv imperativ 2.p.flt.
- giellat verb transitiv indikativ presens 3.p.flt.
- giellat verb transitiv indikativ preteritum 2.p.ent.
- gillet Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- Gillet subst. egennavn attr.
- Gillet subst. egennavn ent. akkusativ
- Gillet subst. egennavn ent. genitiv
- Gillet subst. egennavn ent. nominativ
- gillet Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- gillet verb intransitiv
- gillet verb intransitiv infinitiv
- gillet verb intransitiv indikativ presens 1.p.flt.
- gillet verb intransitiv indikativ presens 2.p.ent.