golggahit (verb)
- få til å renne
- (verb) svette
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
golggahit lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/h
-
- avledning: -h verb transitiv infinitiv
- avledning: -h verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- avledning: -h verb transitiv indikativ presens 3.p.flt.
- avledning: -h verb transitiv indikativ preteritum 2.p.ent.
- golgat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- golgat verb intransitiv
- golggahit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- golggahit verb transitiv infinitiv
- golggahit verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- golggahit verb transitiv indikativ presens 3.p.flt.
- golggahit verb transitiv indikativ preteritum 2.p.ent.