presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) konstitueren konstituerejin
2.p.ent. (don) konstitueret konstituerejit
3.p.ent. (son) konstituere konstituerii
1.p.tot. (moai) konstituerejetne konstitueriime
2.p.tot. (doai) konstituerebeahtti konstitueriide
3.p.tot. (soai) konstituereba konstitueriiga
1.p.flt. (mii) konstitueret konstitueriimet
2.p.flt. (dii) konstituerebehtet konstitueriidet
3.p.flt. (sii) konstituerejit konstituerejedje
presens nektingsform
(odne in) konstituere
preteritum nektingsform
(ikte in) konstitueren
perf.partisipp
(lean) konstitueren
imperativ 2.p.ent.
(til en) konstituere
imperativ 2.p.tot.
(til to) konstituerejeahkki
imperativ 2.p.flt.
(til flere) konstituerejehket
Eanet sojahanhámit →

konstitueret (verb)

presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) konstitueren konstituerejin
2.p.ent. (don) konstitueret konstituerejit
3.p.ent. (son) konstituere konstituerii
1.p.tot. (moai) konstituerejetne konstitueriime
2.p.tot. (doai) konstituerebeahtti konstitueriide
3.p.tot. (soai) konstituereba konstitueriiga
1.p.flt. (mii) konstitueret konstitueriimet
2.p.flt. (dii) konstituerebehtet konstitueriidet
3.p.flt. (sii) konstituerejit konstituerejedje
presens nektingsform
(odne in) konstituere
preteritum nektingsform
(ikte in) konstitueren
perf.partisipp
(lean) konstitueren
imperativ 2.p.ent.
(til en) konstituere
imperativ 2.p.tot.
(til to) konstituerejeahkki
imperativ 2.p.flt.
(til flere) konstituerejehket
Eanet sojahanhámit →
konstitueret Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • konstitueret verb transitiv
  • konstitueret verb transitiv infinitiv
  • konstitueret verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
  • konstitueret verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

konstitueret lea vejolaččat dán sáni hápmi:

Der/d
  • avledning: -d verb imperativ nektingsform
  • avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
  • avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
Der/h
  • avledning: -h verb imperativ nektingsform
  • avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
  • avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
konstitueret Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • konstitueret verb transitiv
  • konstitueret verb transitiv infinitiv
  • konstitueret verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
  • konstitueret verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.