máŋga (pron. ubestemt)
-
(pron.) mange
- Doppe ledje máŋga ealgga.
- Der var det mange elger.
- Dilli lea leamaš nu máŋggaid jagiid.
- Situasjonen har vært slik i mange år.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
máŋga lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- máŋga Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- máŋga pron. ubestemt ent. akkusativ
- máŋga pron. ubestemt ent. nominativ