presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) mieđan mihten
2.p.ent. (don) mieđat mihtet
3.p.ent. (son) miehtá mieđai
1.p.tot. (moai) mihte mieđaime
2.p.tot. (doai) miehtabeahtti mieđaide
3.p.tot. (soai) miehtaba mieđaiga
1.p.flt. (mii) miehtat mieđaimet
2.p.flt. (dii) miehtabehtet mieđaidet
3.p.flt. (sii) mihtet mihte
presens nektingsform
(odne in) mieđa
preteritum nektingsform
(ikte in) miehtan
perf.partisipp
(lean) miehtan
imperativ 2.p.ent.
(til en) mieđa
imperativ 2.p.tot.
(til to) miehtti
imperativ 2.p.flt.
(til flere) mihtet
(til flere) miehttet
Eanet sojahanhámit →

miehtat (verb)

  • (verb) innrømme; gå med på
    Sámediggi lea miehtan sutnje máksit 800 ruvnno juohke árgabeaivvi ovddas, muhto ii fal lávvordagaid, sotnabeivviid ja bassebeivviid ovddas.
    Sametinget har gått med på å betale 800 kr for hver hverdag, men ikke for lørdager, søndager og helligdager.
presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) mieđan mihten
2.p.ent. (don) mieđat mihtet
3.p.ent. (son) miehtá mieđai
1.p.tot. (moai) mihte mieđaime
2.p.tot. (doai) miehtabeahtti mieđaide
3.p.tot. (soai) miehtaba mieđaiga
1.p.flt. (mii) miehtat mieđaimet
2.p.flt. (dii) miehtabehtet mieđaidet
3.p.flt. (sii) mihtet mihte
presens nektingsform
(odne in) mieđa
preteritum nektingsform
(ikte in) miehtan
perf.partisipp
(lean) miehtan
imperativ 2.p.ent.
(til en) mieđa
imperativ 2.p.tot.
(til to) miehtti
imperativ 2.p.flt.
(til flere) mihtet
(til flere) miehttet
Eanet sojahanhámit →
miehtat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • miehtat verb transitiv infinitiv
  • miehtat verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

miehtat lea vejolaččat dán sáni hápmi:

miehta Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • miehta subst. ent. nominativ poss. 2.p.ent.
miehtat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • miehtat verb transitiv infinitiv
  • miehtat verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.