njorret (verb)
- (en gang) (verb) skjenke
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
njorret lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- njoarrat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- njoarrat verb transitiv imperativ 2.p.flt.
- njoarrat verb transitiv indikativ presens 3.p.flt.
- njoarrat verb transitiv indikativ preteritum 2.p.ent.
- njorrehit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- njorrehit verb transitiv indikativ presens nektingsform
- njorret Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- njorret verb transitiv
- njorret verb transitiv infinitiv
- njorret verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- njorret verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.