Neahttadigisánit

orrut lea vejolaččat dán sáni hápmi:



presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) orun orron
2.p.ent. (don) orut orrot
3.p.ent. (son) orru orui
1.p.tot. (moai) orro oruime
2.p.tot. (doai) orrubeahtti oruide
3.p.tot. (soai) orruba oruiga
1.p.flt. (mii) orrut oruimet
2.p.flt. (dii) orrubehtet oruidet
3.p.flt. (sii) orrot orro
presens nektingsform
(odne in) oro
preteritum nektingsform
(ikte in) orron
perf.partisipp
(lean) orron
imperativ 2.p.ent.
(til en) oro
imperativ 2.p.tot.
(til to) orru
imperativ 2.p.flt.
(til flere) orrot
Eanet sojahanhámit →

orrut (verb)

  • 1. (verb) være
    Oro jaska!
    Vær stille!
  • 2. (verb) bo
  • 3. (virke som: ofte sammen med verbet leat) (verb) synes
    Nu orru mu mielas.
    Det synes jeg.
    Daid dieđuid vuođul orru leamen čielggas ahte prográmma doaibmá.
    På grunnlag av de opplysningene synes det å være klart at programmet fungerer.
presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) orun orron
2.p.ent. (don) orut orrot
3.p.ent. (son) orru orui
1.p.tot. (moai) orro oruime
2.p.tot. (doai) orrubeahtti oruide
3.p.tot. (soai) orruba oruiga
1.p.flt. (mii) orrut oruimet
2.p.flt. (dii) orrubehtet oruidet
3.p.flt. (sii) orrot orro
presens nektingsform
(odne in) oro
preteritum nektingsform
(ikte in) orron
perf.partisipp
(lean) orron
imperativ 2.p.ent.
(til en) oro
imperativ 2.p.tot.
(til to) orru
imperativ 2.p.flt.
(til flere) orrot
Eanet sojahanhámit →
orrut Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • orrut verb intransitiv infinitiv
  • orrut verb intransitiv
  • orrut verb intransitiv indikativ presens 1.p.flt.

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

Váldde oktavuođa

Váldde oktavuođa (giellatekno@uit.no)

orrut lea vejolaččat dán sáni hápmi:

Der/NomAg
  • avledet handlernomen subst. flt. nominativ
orru Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • orru subst. handlernomen flt. nominativ
orrut Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • orrut verb intransitiv infinitiv
  • orrut verb intransitiv
  • orrut verb intransitiv indikativ presens 1.p.flt.