ravget (verb)
-
(en gang)
(verb) rykke;
(verb) slite
- Bárdni ravgii mohtora johtui.
- Gutten dro i gang motoren.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
ravget lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- ravgat Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- ravgat verb intransitiv imperativ 2.p.flt.
- ravgat verb intransitiv indikativ presens 3.p.flt.
- ravgat verb intransitiv indikativ preteritum 2.p.ent.
- ravgehit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- ravgehit verb transitiv indikativ presens nektingsform
- ravget Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- ravget verb transitiv
- ravget verb transitiv infinitiv
- ravget verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- ravget verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.