rohttet (verb)
-
(verb) rykke
- Rohttejin ránu oaivvi badjel vai oaččun nahkáriid.
- Jeg dro pleddet over hodet for å få sove.
-
(om søvn)
komme på
- Nahkárat mus rohttejedje.
- Jeg sovnet av.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
rohttet lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- rohttedit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- rohttedit verb transitiv indikativ presens nektingsform
- rohttehit Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- rohttehit verb transitiv imperativ nektingsform
- rohttehit verb transitiv imperativ 2.p.ent.
- rohttehit verb transitiv indikativ presens nektingsform
- rohttet Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- rohttet verb transitiv
- rohttet verb transitiv infinitiv
- rohttet verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- rohttet verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.