presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) skeŋken skeŋkejin
2.p.ent. (don) skeŋket skeŋkejit
3.p.ent. (son) skeŋke skeŋkii
1.p.tot. (moai) skeŋkejetne skeŋkiime
2.p.tot. (doai) skeŋkebeahtti skeŋkiide
3.p.tot. (soai) skeŋkeba skeŋkiiga
1.p.flt. (mii) skeŋket skeŋkiimet
2.p.flt. (dii) skeŋkebehtet skeŋkiidet
3.p.flt. (sii) skeŋkejit skeŋkejedje
presens nektingsform
(odne in) skeŋke
preteritum nektingsform
(ikte in) skeŋken
perf.partisipp
(lean) skeŋken
imperativ 2.p.ent.
(til en) skeŋke
imperativ 2.p.tot.
(til to) skeŋkejeahkki
imperativ 2.p.flt.
(til flere) skeŋkejehket
Eanet sojahanhámit →

skeŋket (verb)

presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) skeŋken skeŋkejin
2.p.ent. (don) skeŋket skeŋkejit
3.p.ent. (son) skeŋke skeŋkii
1.p.tot. (moai) skeŋkejetne skeŋkiime
2.p.tot. (doai) skeŋkebeahtti skeŋkiide
3.p.tot. (soai) skeŋkeba skeŋkiiga
1.p.flt. (mii) skeŋket skeŋkiimet
2.p.flt. (dii) skeŋkebehtet skeŋkiidet
3.p.flt. (sii) skeŋkejit skeŋkejedje
presens nektingsform
(odne in) skeŋke
preteritum nektingsform
(ikte in) skeŋken
perf.partisipp
(lean) skeŋken
imperativ 2.p.ent.
(til en) skeŋke
imperativ 2.p.tot.
(til to) skeŋkejeahkki
imperativ 2.p.flt.
(til flere) skeŋkejehket
Eanet sojahanhámit →
skeŋket Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • skeŋket verb transitiv
  • skeŋket verb transitiv infinitiv
  • skeŋket verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
  • skeŋket verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

skeŋket lea vejolaččat dán sáni hápmi:

Der/d
  • avledning: -d verb imperativ nektingsform
  • avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
  • avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
Der/h
  • avledning: -h verb imperativ nektingsform
  • avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
  • avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
skeŋket Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • skeŋket verb transitiv
  • skeŋket verb transitiv infinitiv
  • skeŋket verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
  • skeŋket verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.