skeŋket (verb)
- (verb) forære; gi som gave
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
skeŋket lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- skeŋket Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- skeŋket verb transitiv
- skeŋket verb transitiv infinitiv
- skeŋket verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- skeŋket verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.