presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) spuŋgen spuŋgejin
2.p.ent. (don) spuŋget spuŋgejit
3.p.ent. (son) spuŋge spuŋgii
1.p.tot. (moai) spuŋgejetne spuŋgiime
2.p.tot. (doai) spuŋgebeahtti spuŋgiide
3.p.tot. (soai) spuŋgeba spuŋgiiga
1.p.flt. (mii) spuŋget spuŋgiimet
2.p.flt. (dii) spuŋgebehtet spuŋgiidet
3.p.flt. (sii) spuŋgejit spuŋgejedje
presens nektingsform
(odne in) spuŋge
preteritum nektingsform
(ikte in) spuŋgen
perf.partisipp
(lean) spuŋgen
imperativ 2.p.ent.
(til en) spuŋge
imperativ 2.p.tot.
(til to) spuŋgejeahkki
imperativ 2.p.flt.
(til flere) spuŋgejehket
Eanet sojahanhámit →

spuŋget (verb)

presens (odne) preteritum (ikte)
1.p.ent. (mun) spuŋgen spuŋgejin
2.p.ent. (don) spuŋget spuŋgejit
3.p.ent. (son) spuŋge spuŋgii
1.p.tot. (moai) spuŋgejetne spuŋgiime
2.p.tot. (doai) spuŋgebeahtti spuŋgiide
3.p.tot. (soai) spuŋgeba spuŋgiiga
1.p.flt. (mii) spuŋget spuŋgiimet
2.p.flt. (dii) spuŋgebehtet spuŋgiidet
3.p.flt. (sii) spuŋgejit spuŋgejedje
presens nektingsform
(odne in) spuŋge
preteritum nektingsform
(ikte in) spuŋgen
perf.partisipp
(lean) spuŋgen
imperativ 2.p.ent.
(til en) spuŋge
imperativ 2.p.tot.
(til to) spuŋgejeahkki
imperativ 2.p.flt.
(til flere) spuŋgejehket
Eanet sojahanhámit →
spuŋget Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • spuŋget verb transitiv
  • spuŋget verb transitiv infinitiv
  • spuŋget verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
  • spuŋget verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.

Juoga ii doaimma?

Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.

spuŋget lea vejolaččat dán sáni hápmi:

Der/d
  • avledning: -d verb imperativ nektingsform
  • avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
  • avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
Der/h
  • avledning: -h verb imperativ nektingsform
  • avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
  • avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
spuŋget Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
  • spuŋget verb transitiv
  • spuŋget verb transitiv infinitiv
  • spuŋget verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
  • spuŋget verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.