spuŋget (verb)
- (stappe i munnen) (verb) stappe
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
spuŋget lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- spuŋget Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- spuŋget verb transitiv
- spuŋget verb transitiv infinitiv
- spuŋget verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- spuŋget verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.