studeret (verb)
- (utdanne seg) (verb) studere
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
studeret lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- Der/d
-
- avledning: -d verb imperativ nektingsform
- avledning: -d verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -d verb indikativ presens nektingsform
- Der/h
-
- avledning: -h verb imperativ nektingsform
- avledning: -h verb imperativ 2.p.ent.
- avledning: -h verb indikativ presens nektingsform
- studeret Sátnehistorjá → Oza buot hámiid teavsttain →
-
- studeret verb transitiv
- studeret verb transitiv infinitiv
- studeret verb transitiv indikativ presens 1.p.flt.
- studeret verb transitiv indikativ presens 2.p.ent.