snakke (verb)
-
(prate)
(verb) hupmat;
(verb) hállat;
(verb) hoallat;
(verb) sárdnut
- Jeg snakker til deg om arbeidet.
- Human dutnje barggu birra.
- (snakke høyt) (verb) ruodjat
-
(snakke strengt)
(verb) roaŋgut
- Mor måtte snakke strengt til barna.
- Eadni fertii roaŋgut mánáid.
- (snakke stygt) (verb) snoallat
- (snakke over seg) (verb) mealtit
- (få noen til å snakke) (verb) humahallat
-
(snakke med noen)
(verb) háleštit;
(verb) humadit;
(verb) ságastit;
(verb) ságastallat
- Vi har snakket sammen en time nå.
- Mii leat juo háleštan diimmu.
- Vi har snakket med læreren.
- Mii leat háleštan oahpaheddjiin.
- (snakke norsk) (verb) dárustit
- (snakke samisk) (verb) sámástit
- (snakke finsk) (verb) suomastit
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
snakke lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- snakke Oza buot hámiid teavsttain →
-
- snakke verb infinitiv